Oprindeligt lå hele Amagers Østkyst som et sumpet område, der med mellemrum blev delvist overskyllet. I 1780 anlagde militæret Krudttårnsvej, som nu er Amager Strandvej. Den nuværende kyst blev skabt gennem opfyldninger med formuldet dagrenovation og almindelig sand og opfyldningsmateriale.

Interessen for at bruge kysten til rekreative formål voksede i 1920érne og 1930érne og i 1927 overtog kommunen Amager Strandvej og kysten.  I 1934 blev kysten mellem Øresundsvej og Kastrup Fort anlagt som sandstrand. I 1949 blev Femøren og Tiøren lavet til parker og den sidste del af kysten mellem Italiensvej og Øresundsvej kom til.

Det rekreative liv langs kysten udviklede sig løbende gennem denne periode. Badeanstalten Helgoland blev bygget i 1915 og i den nordlige del kom der lystbådehavn, bådebroer, haveforeninger og fiskeriforeninger. Amager Strandpark blev fredet som rekreativt område i 1969.

 

Der var dog problemer med at få sandet til at blive liggende, det blev ført til havs af strøm og højvande. I årene 1934 til 1948 blev der kørt 95.000 m3 sand på kysten for at opretholde badestranden.

 

I 1949 til 1962 lagde man en spunsvæg til at holde på sandet. Spunsvæggen kan stadig ses langs den gamle kyst. Der blev fortsat opfyldt med sand, men intet hjalp for alvor og de første overvejelser om en helt ny strand med bedre badeforhold opstod.