Amager Strand logo

Stranden fejret gennem arkitektpris

23.03.10

Tirsdag, den 16. marts fik Hasløv & Kjærsgaard, arkitektfirmaet bag den nye del af Amager Strand, Idrættens arkitektpris fra Kulturministeriet.

Prisen blev givet for arkitektfirmaets arbejde med Amager Strandpark og mangeårige arbejde med at skabe aktive havne- og kystområder i Danmark.

I pressemeddelelsen fra Lokale- og Anlægsfonden, beskrives motivationen for prisen: 

"Med hensyn til Amager Strandpark har priskomitéen noteret sig, at der er skabt et enestående sted, hvor den formelle idræt mødes med det uformelle friluftsliv. Et sted, hvor det organiserede og det selvorganiserede blandes på overraskende måder i et smukt udført landskabsarkitektonisk anlæg, der har bevist sit værd på alle dage af året uanset vejret. Der er med Amager Strandpark sat en ny høj standard for kystudformning og byudvikling med idræt og kropskultur som omdrejningspunkt."

Idrættens Arkitektpris er et led i regeringens idrætspolitik, og er sat i verden af Kulturministeriet for at sætte fokus på nytænkning og kvalitet indenfor idrætsbyggeri. Læs mere om prisen på Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside

I Amager Strandpark Sekretariatet er vi meget glade for, at vores daglige arbejde med at skabe mulighed for mange forskellige aktive friluftsaktiviteter, bliver påskønnet. 

 

Tilbage til nyhedslisten

Til top
Udskriv


Se webcam
luk