Amager Strand
Uncategorized

Amager Strand

Amager Strand er brugernes strand. Sidst i 80’erne slog lokale klubber og foreninger sig sammen og nedsatte en arbejdsgruppe, som lavede et forslag til den nye strandpark, og det er her, ideen om en ø og en lagune med aktiviteter opstod. Forslaget var så godt, at arbejdsgruppen endte med at overbevise politikerne om, at der måtte laves en ny strandpark.

Den lave vandstand ved Amager Strand har altid givet problemer. Den gamle strand er anlagt i 30’erne, og igennem alle årene måtte der fyldes mere sand på stranden, for tidevandet førte sandet ud i Øresund igen. Med den nye strandø bliver dette problem løst. Strandøen ligger længere ude i Øresund og her kan bølgerne ”holde” på sandet.

Amager Strand er Københavns eneste badestrand og det er den mest benyttede strand i området. Snart kommer der tre metrostationer lige ned til stranden, og dermed bliver det endnu nemmere at komme hertil. Amager Strands opland strækker sig over det meste af hovedstadsområdet.

Amager Strand ejes af Københavns Kommune, Københavns Amt og Frederiksberg Kommune. Ejerne har dannet interessentskabet Amager Strandpark I/S – og det er Amager Strandpark I/S, der bygger og driver Amager Strand. Den nye strandø åbner i august 2005. Der bliver arbejdet videre med stranden efter åbningen – for eksempel med beplantningen – og den færdige strand er klar til en fuld badesæson i år 2006.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *