Hegoland søbadeanstalt ligger i den nordlige ende af Amager Strand, ud for Øresundsvej og Øresund Metrostation.
Søbadeanstalten er åben om sommeren, hver dag fra kl. 10-18, fra den 23. juni til den 31. august.
Om vinteren er der lukket for andre end vinterbaderforeningen.
Anlægget drives af Team Bade.
Den nye Helgoland søbadeanstalt er opført i 2008 af Fritid & Idræt under Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.
Badeanstalten Helgoland er kendt som vinterbadernes paradis og hjemsted for vinterbaderforeningen “Det Kolde Gys”, der blev stiftet i 1929. Al kontakt vedrørende medlemskab rettes til vinterbaderforeningen.
I forbindelsen med anlægget af den nye del af stranden i 2004, blev den gamle badeanstalt revet ned.